Magnus

5 min. læsning

Nordlys i Norge

Er man til fantastiske naturoplevelser, så kommer man nok næppe uden om nordlys. Der er muligheder for at opleve nordlys i en del lande, men et af de mest populære steder er Norge. Her er der nemlig en fantastisk kultur omkring nordlyset, og det er noget man værner om. Det er klart bedst at opleve nordlyset med en klar himmel i baggrunden, så lyset kan “danse” med de mange stjerner på de helt fantastiske stjernebilleder, man ser i Nordnorge. Her er der ikke meget lys til at forstyrre synet og fjerne fokus fra de uendeligt mange stjerner og flotte grønne lys i forgrunden.

Hvornår er det bedste tidspunkt at se nordlys i Norge?

Det er meget vigtigt, at det er mørkt, når man beslutter sig at tage en tur til Norge for at se nordlyset. Derfor er det også fra oktober til marts, der er højsæson. Her er der nemlig flest timer med mørke, og det øger dine chancer markant for at få et glimt af det smukke naturfænomen. Husk altid at sætte tid af til at tage afsted flere aftener/nætter, da der desværre aldrig er garanti for nordlys.

nordlys i tromsoe norge

Tromsø

Tromsø er den største by i Nordnorge, og det er et af de absolut mest populære steder at se Nordlys i Norge. Det gode ved Tromsø er, at det er en større by, hvilket også giver flere aktiviteter om dagen samt bedre overnatningsmuligheder og tilkomstmuligheder. Derudover er der et hav af forskellige ture kun med formål at give dig den mest fantastiske oplevelse med at se nordlyset.

Prøv eksempelvis nogle af de ture, hvor man bliver taget lidt væk fra byen med henblik på at give en mere uforstyrret nattehimmel.

Tromsø har desuden lufthavn, hvilket også gør det til et oplagt sted at tage en bil videre fra, hvis man gerne vil ud til lidt mere uforstyrret natur. Nogle af de næste steder på denne liste, er nemt at tilgå hvis man eksempelvis lejer en bil fra Tromsø.

nordlys i lofoten

Lofoten

Lofoten også kendt som Lofoten Islands, er et helt fantastisk sted. En øgruppe beliggende i en klassisk norsk fjord som man kender det. Omkring fjorden er der en masse bjerge, som er med til at gøre nordlys oplevelsen endnu mere autentisk. Det gode ved fjorden er blandt andet at nordlyset på stille dage vil afspejle i fjorden og gå op i en højere enhed. Bestemt et godt sted, hvis du er på udkig efter nogle flotte billeder til din portfolie, instagram eller bare socialemedier generelt.

nordlys i lyngen fjord

Lyngen Fjord

Vil du have nogle af de bedste chancer for nordlys i Norge, så er det nok Lyngen Fjord, du skal besøge. Dette er nemlig et af de absolut mest tørre steder i Norge, hvilket giver større chancer for en klar himmel. Som nævnt tidligere er der nogle steder, som er mere oplagt at se nordlyset end Tromsø, men som primært tilgåes fra netop den lufthavn. Lyngen Fjord er en af stederne, og vælger man et længere ophold i Tromsø, er det i den grad en god idé at tage et par dage ved Lyngen Fjord. Igen for at få så store chancer som overhovedet muligt for at opleve nordlyset.

Derudover er det da værd at nævne, at nogle af de absolut bedste billeder af nordlyset er taget ved Lyngen Fjord. Grunden til dette er ret simpel, med den klare himmel og den spejlende fjord, kan man nemlig få nogle helt fantastiske billeder.

nordlys i reine

Reine

Reine er en lille fiskeby, hvor der er rigtig gode chancer for nordlys. Stedet er ikke specielt kendt blandt turister, og er heller ikke det nemmeste at tilgå. Til gengæld er der god mulighed for at komme helt tæt på de lokale. Derudover er der gode muligheder for overnatning, prøv eksempelvis Elissen Rorbuer, hvor man kan opleve det smukke nordlys fra sin lille fiskerhytte helt ned til vandet. Tidligere gæster på netop det hotel har været ekstremt tilfredse med beliggenheden.

nordlys i svalbard

Svalbard

Svalbard er en gruppe af øer i det nordlige Norge. Man kommer faktisk nærmest ikke tættere på nordpolen end Svalbard, og derfor findes der også isbjørne på øerne. Faktisk er det dét mest populære sted at se isbjørne i Europa, hvilket jo er en skøn måde at få dagen til at gå, inden man skal ud om aftenen og se nordlyset. Grundet det at det ligger så langt væk fra alt, kan man i den grad opleve nordlyset helt uforstyrret. Det hører sig dog med, at Svalbard er et af de dyrere steder at rejse, og man skal også gerne sætte 14 dage af, hvis man vælger en tur til Svalbard.

Som bonus info kan jeg fortælle at der findes en masse smukke naturparker i området, som man blandt andet kan opleve på snescooter. Hele området er lige omkring 62.000 kvardratkilometer, så der er massere at se!

nordlys i senja

Senja

Hvis du synes der er lidt for meget lys i Tromsø, kan du passende besøge Senja Island. Stedet ligger nemlig kun et par timers kørsel fra Tromsø. Her er der ikke særlig mange mennesker, og det betyder også, at der er rigeligt mørkt til at se nordlyset danse på himlen. På trods af at Senja tidligere ikke har fået megen opmærksomhed for deres fantastiske natur og mulighed for at se nordlyset, så er det dog tiltagende i popularitet – Og med god grund. Som du sikkert allerede kan forestille dig, når du ser billedet ovenfor, er her fantastisk smukt. I området er der mange fjorde med bjerge i baggrunden, og netop derfor er stedet også meget populært for professionelle fotografer, der skal dokumentere nordlyset i Norge.