Turist i egen hovedstad – Seværdigheder i København

stemningsbillede fra smukke nyhavn

Turist i egen by – Seværdigheder i København

Hvad end man er kendt i København eller ej, er der helt sikkert nogle must-sees, som man ikke har set. Faktum er bare, at København har ekstremt meget at byde på. Der er alt lige fra mindre kendte seværdigheder til dem, som turisterne flokkes om. Det er blevet meget populært blandt danskere at holde ferie i eget land i forlængelse af fokus på miljøet. Derfor er der også i højere grad en masse danskere, som vælger at bruge noget af deres ferie eller weekend i vores fantastiske hovedstad. I denne artikel kan du læse mere om de mest populære og spændende seværdigheder, vi har.

Strøget

For mange danskere er det første man tænker på, når ordet København bliver nævnt, Strøget. Her kan man købe (næsten) alt, og butikkerne skuffer sjældent. Er man taget til København for at shoppe, er Strøget en stor del af hele oplevelsen – Som nævnt tidligere, man kan finde stort set alt her!

Strøget er en stor del af Københavns identitet, og derfor skal Strøget da også på listen over seværdigheder og spændende attraktioner. Der sker mange spændende ting på Strøget fra boder på gaden og diverse kunstnere. Derudover ligger der Guinness World Records Museum, som er en flot præsentation af de forskellige verdensrekorder.

Marmorkirken

Marmorkirken ligger ganske tæt på Amalienborg, og er en helt fantastisk gennemført kirke. Når man træder ind i kirken, får man virkelig følelsen af at få sparket benene væk under en, hvad end man er troende eller ej. Der er tonsvis af detaljer, og i sandhed kan man bruge ekstremt mange timer på at udforske. Helt klart en stor anbefaling.

marmorkirken i koebenhavn

Amalienborg

Som nævnt tidligere ligger Amalienborg tæt på Marmorkirken, så når du har besøgt den, kan du jo passende gå over på den anden side af gaden. Amalienborg er naturligvis altid interessant, og man kan besøge det lille museum. Dog vil jeg til en hver tid anbefale, at man forsøger at være der kl. 12, hvor man kan se det store vagtskifte. Det er en oplevelse i sig selv. Kan man ikke det, skal man forsøge at komme hver anden time i de lige timer. Altså 12, 14, 16 og så videre. Her er der nemlig små vagtskifte, så man kan se hvordan garderne bliver ført rundt af post for geværer.

Nyhavn

Når man har besøgt Amalienborg, er det oplagt at gå til Nyhavn. Her er der helt fantastisk om sommeren, hvor der er rigtig mange mennesker i gaden på en solskinsdag. Her er det oplagt at få noget let at spise eller øl eller is. Som sagt er stemningen fremragende her, så det er helt sikkert et besøg værd. Derudover er bygningerne også rigtigt fine, og man kan få nogle fede billeder her.

Kastellet

Kastellet er også et af stederne i København, hvor Livgarden går vagt. Her kan man se hvordan garderne patruljerer på voldene, og sørger for at folk opfører sig ordentligt. Det er et rigtig hyggeligt sted, hvor man blandt andet også kan se en mindesektion for udsendte danske soldater. Derudover er der et flot springvand og generelt meget flotte omgivelser ved Kastellet.

kastellet er et historisk sted

Botanisk Have

Botanisk Have i København, er et fint lille sted, hvor der findes enormt mange blomster. Faktisk er det en af de største samlinger af blomster i hele Danmark. Her er der et hav af sjældne og smukke blomster, som man bestemt ikke ser i dagligdagen. Kan man derfor godt lide blomster, er det et oplagt sted at besøge. Faktisk vil jeg næsten anbefale, at man besøger det lige meget hvad, for det er lidt af en speciel oplevelse. Desuden bliver Botanisk Have også brugt af studerende i botanik til mindre forskningsprojekter.

Experimentarium

Experimentarium er et ekstremt spændende sted for børn og voksne i alle aldre. Her får man virkelig muligheden for at stikke dybt i videnskaben, og så endda på en sjov og lærerig måde. Her er der noget for alle, og eksperimenterne og informationen er sat op på en måde, hvor alle kan forstå det. Derfor er det også meget populært blandt børnefamilier at besøge stedet. Dem som har været her før, kan helt sikkert huske den mørke tunnel, hvor man skal føle sig frem indtil man finder lys i spejlrum. Meget sjovt sted og man kan hurtigt bruge en hel dag der!

Kanalrundfart

Der findes masser af små færger, som sejler rundt i København. Kanalrundfarten trækker ekstremt mange turister til, da det er en oplagt måde at se store dele af København på kort tid. Man kan se mange spændende ting fra vandet. Nogle af færgerne stopper rundt omkring, så man lige kan strække sine ben og se de udvalgte seværdigheder. Eksempelvis er Operaen et populært sted at opleve i forbindelse med en kanalrundfart.

Det gode ved kanalrundfart er også, at der er en live speaker på. På den måde kan man få information om de forskellige seværdigheder, som man ellers aldrig ville have fået.

Tivoli

Tivoli er hvad man gør det til. Det kan være et fantastisk sted for børn, og det kan være et fantastisk sted for voksne, som gerne vil hygge sig og have en lille en. Her er mulighederne mange, og der er forlystelser til alle behov. Derudover er der også en masse lækre restauranter, og bare generelt nogle spændende omgivelser. Her kommer rigtig mange turister, og det er altså af en god grund. Tivoli skal bare ses, og måske er Hotel Tivoli oplagt at overnatte på, hvis du vælger et weekendophold i København.

tivoli i koebenhavn

Rosenborg Slot og Kongens Have

Rosenborg Slot ligger lige ved Livgardens Kaserne og Kongens Have. Her kan man se ned på kasernen, hvor man også kan se soldaterne træne, hvis de ellers er ude den dag. Derudover er det mulighed at købe adgang til slottet, hvor der er en helt fantastisk kælder med kongelige smykker. Her kan man blandt andet se 2 forskellige kroner, som er ekstremt mange penge værd, hvorfor de også er helt vildt godt beskyttet.

Kongens Have er specielt hyggeligt om sommeren, hvor der er fyldt med mennesker, som sidder og hygger på de store græsplæner. Her kan man passende tage et tæppe, mad måske en kold øl med og slå sig ned og hygge sig. Det er fuldstændig gratis at besøge haven.

Torvehallerne

Torvehallerne er et sted for overdådig mad. Her er der to Torvehaller fyldt med spændende madboder. Man kan både købe mad til at spise med det samme, men man kan også købe lækre ingredienser, oste, kød og så videre. Køb også en masse forskellige og trendy blomster til hjemmet eller kæresten. Desuden er her virkelig hyggeligt i juletiden, hvor man kan få en masse skønne julevare.

magnus forfatter billede

Skrevet af Magnus Lundstrøm, ekspert i ophold

Mit navn er Magnus Lundstrøm, og jeg er forfatter på Opholdsguide.dk. Jeg er vild med at tage på ophold med min kæreste og familie, og de oplevelser og erfaringer vil jeg gerne dele med jer. Jeg ønsker dig en rigtig god tur!

Kontakt mig på [email protected]

Er masseturisme et problem i Danmark?

er masseturisme et problem i danmark

Er masseturisme et problem i Danmark?

Masseturisme er et term der de seneste år har været meget fokus på i udlandet, især store feriebyer såsom Barcelona, Venedig og Amsterdam. Men hvad er masseturisme egentlig? Masseturisme er et term der bruges når store mængder af mennesker rejser til den samme destination på samme tid af året og dermed bliver destinationernes infrastruktur og miljø udsat for flere mennesker end hvad det kan klare.

Sådan lider Venedig under masseturisme

vi er ikke de eneste i risikozonen

Det problem er noget der løbende bliver gjort noget ved, især har en by som Venedig gjort meget ved dette problem. Denne by oplever op til 30 millioner besøgende om året, hvilket er helt utroligt i forhold til byens størrelse på cirka 260.000 indbyggere. Disse indbyggere oplever konsekvenserne af masseturisme hver dag. Dette omhandler dyrere huspriser, dagligvarer, en trussel til de utallige historiske bygninger og ikke mindst en svækket lokalkultur. Derfor har byen blandt andet indført et bødesystem for turister, turist skat og ikke mindst har byen også afskaffet mange af de daglige afgange af krydstogtsskibe.

Skal vi bekymre os om masseturisme, som det ser ud lige nu?

Der er ingen tvivl om at dette er et problem mange steder, men er det noget vi skal bekymre os om i Danmark? Ifølge Visit Denmarks nøgletal steg antallet af turister med 3,4% fra året 2017 til 2018, dette er dog en naturlig og sund vækst i forhold til resten af verden. De steder i Danmark, der måske bør fokuseres på, er København, Nordjylland og Sønderjylland. Disse regioner er de største turistmarkeder for Danmark, dog er det naturligvis med forskellige formål. Sønderjylland og Nordjylland er for det meste sommerhusferier for indenrigsrejsende og tyske turister som ofte varer en uge, hvorimod København er en storbyferie med mange forskellige nationaliteter og som oftest blot varer 2-3 dage før turen går videre.

Hvad kan der gøres ved masseturisme såfremt det opstår i Danmark?

nyhavn er en kaempe turistattraktion

Hvis det kommer dertil, at Danmark oplever en stor vækst i turister de næste par år, hvad skal der så gøres, for at det ikke ender som Venedig og Barcelona? En meget vigtig ting der skal fokuseres på for at undgå masseturisme, er at få turismeopholdene til at fordele sig over et helt år, og ikke blot have en sæsonbaseret turisme. Stederne der særligt skal fokusere på det er regionerne Nordjylland og Sønderjylland. For at gøre fokusere på at undgå masseturisme, handler det om at markedsføre stederne i lavsæsonen og fremvise hvor flot den danske natur også kan være i efteråret eller foråret. Dette er blandt andet en metode Algarve regionen i Portugal prøver af, da de oplever konsekvenserne af masseturisme.

Danmark som nation lider ikke af masseturisme på nuværende tidspunkt. Dog er der risiko for at lokalområder kommer til at opleve en stor del turisme. For at drage en konklusion kan vi med sikkerhed sige, at vi ikke kommer til at lide under samme tilstande som Barcelona og Venedig lige foreløbig.

Kilder:

jeppe sikjaer olsen gaesteforfatter

Skrevet af Jeppe Sikjær Olsen, gæsteblogger

Jeppe elsker at rejse og opleve verden. Specielt Asien samt Norden tiltaler ham meget. Han er p.t. bosiddende i Finland, hvor han læser turisme på universitetet i Helsinki. Netop derfor var det relevant få Jeppes syn på Danmarks nuværende situation i forhold til masseturisme.

Top seværdigheder i Barcelona

top-sevaerdigheder-i-barcelona

Top seværdigheder i Barcelona

Barcelona er en dejlig by, med noget for en hver smag. Her er der både fantastiske spisesteder, et hav af hyggelige hoteller samt en hel masse fantastiske seværdigheder. Det er lige netop det, som denne artikel skal handle om.

Hvad end du er i Barcelona lige nu, eller du planlægger en tur dertil, så vil denne artikel helt sikkert være relevant for dig. Her kommer nemlig 10 skønne seværdigheder, som ville være synd at forlade Barcelona uden at have set.

La Sagrada Familia

la-sagrada-familia

Stort set ligegyldigt hvilken guide man ser på internettet, vil La Sagrada Familia være øverst på listen. Det er simpelthen bare en fantastisk seværdighed, hvor man virkelig har en følelse af at have fået sparket benene væk under en, når man går derfra. La Sagrada Familia er en katedral i den næststørste by i Spanien, som der er blevet forbedret og bygget på i godt og vel 150 år. Lige fra det ydre til det indre af denne katedral er totalt gennemført, og turisterne vrimler omkring bygningen. Det kan være en god idé at bestille billet allerede inden man tager afsted, da der kan være ekstremt lang kø.

Ramblaen

ramblaen

Ramblaen er den gade i Barcelona, hvor der sker mest. Man kan sammenligne den lidt med strøget i København, så kan du lide Strøget, vil du helt sikkert elske Ramblaen. Det er et fantastisk sted, hvor der er noget for enhver smag. Ramblaen byder på et hav af forskellige boder med lokale råvare, kunst og smykker. Derudover finder man også en masse forskellige hyggelige restauranter og caféer. Der er altid liv, og lyden af dygtige gademusikere er i den grad ikke sjælden.

Park Guell

Park guell

Park Guell byder på en helt ekstremt unik oplevelse. Her bliver der som bekendt kun lukket et bestemt antal gæster ind i timen. Det betyder også, at man godt kan ende med at stå i kø. Det giver god mening, i og med at parken er et must see for alle turister. En smuk park med helt forrygende arkitektur. Haver, skulpturer og terrasserne i parken er designet af en kendt kunstner ved navn Antoni Gaudi.

Hvis man er i tvivl om hvorvidt man ønsker at besøge parken eller ej, vil jeg helt sikkert anbefale, at man lige søger på Google. Så er man nok næppe i tvivl efter.

Casa Mila

Casa Mila skoen sevaerdighed

Som en forlængelse af Park Guell, ville det helt sikkert være interessant for jer at besøge Casa Mila. Det er nemlig en meget unik og smukt designet bygning, som også er blevet lavet af Antoni Gaudi. Den er kendt som stenbruddet på grund af det meget unikke og rå look, hvor det faktisk ligner at man har taget en stor sten og indrettet. Som bonus information er det måske værd at fortælle at bygningen er på den famøse verdensarvsliste lavet af UNESCO.

Strandene i Barcelona

barcelona og en laekker kystlinje

Som man kan se på billedet ovenfor, har Barcelona en dejlig lang kystlinje, som nærmest er en integreret del af byen. Strandene er ganske fine, og der er en masse aktiviteter i og omkring vandet. Der er selvfølgeligt ekstremt mange turister og lokale, som benytter sig af strandene i løbet af sommeren. Vandet er skønt til en dukkert!

Montjuic Hill

Montjuic er en bydel i Barcelona, som ligger højt, hvilket giver en skøn udsigt derfra. Her er der en masse forskellige kunstmuseer, skønne haver samt restauranter og caféer. Det gode ved stedet er, at det ikke ligger langt fra centrum. Det er blot en hurtig tur med metro, og så står man i midten af et skønt kvarter med massere at se.

FC Barcelona Museum og Camp Nou Stadion

Fc Barcelona museum og camp nou stadion

Hvad end man er til fodbold eller ej, så kan man ikke benægte hvorvidt Barcelona FC, er byens helt store stolthed. Netop fordi byen værner så godt om Barcelona FC, er de ikke kun blevet en succes på banen, men også udenfor banen. Stadion og museum tiltrækker nemlig flere millioner besøgende hvert eneste år. Såfremt man ikke har muligheden for at se en kamp, vil jeg da helt sikkert anbefale, at man besøger deres museum, og får en rundvisning på det gigantiske stadion, hvor der er plads til over 99.000 siddende gæster.

Barri Gòtic – Det Gotiske Kvarter

Det Gotiske Kvarter et hyggeligt kvarter med en masse små gader. Her ligger der blandt andet tonsvis af barre og restauranter. Skal man ud en aften, ville Det Gotiske Kvarter helt sikkert kunne byde på en ganske unik og fantastisk aften.

Zoo i Barca

Barcelona Zoo

Er man til Zoo, har Barcalona en fantastisk god en af slagsen. Jeg kan under alle omstændigheder varmt anbefale, at man besøger Barcelona Zoo, hvis man har børn med på turen. Det er en flot anmeldt zoo. Heldigvis ligger den heller ikke langt væk fra den andre seværdigheder i Barcelona.

Nogle mennesker ønsker ikke at støtte zoologiske haver, hvilket selvfølgelig også er helt i orden.

Picasso Museet

Picasso Museet ligger stort set i centrum af Barcelona, ikke langt fra La Sagrada Familia. Her er der udstillet mere end 4.000 kunstværker af den kendte kunstner Picasso. Det er altså en af de største samlinger i verden. Er man til kunst og kultur, er det helt sikkert et kig værd.

magnus forfatter billede

Skrevet af Magnus Lundstrøm, ekspert i ophold

Mit navn er Magnus Lundstrøm, og jeg er forfatter på Opholdsguide.dk. Jeg er vild med at tage på ophold med min kæreste og familie, og de oplevelser og erfaringer vil jeg gerne dele med jer. Jeg ønsker dig en rigtig god tur!

Kontakt mig på [email protected]

Helbredsmæssige fordele ved spa

gode grunde til spaophold

Helbredsmæssige fordele ved spa

Det er nok næppe nogen hemmelighed, at kroppen har enormt godt af en tur på et spaophold. Det gælder både for ens sind og krop. Sindet kan få lov til at stresse fuldstændig af i rolige omgivelser, mens kroppen kan få glæde af forskellige behandlinger og massager. Det kan hjælpe med at eliminere toksiner, som har opbygget sig i kroppen over længere tid.

Heldigvis har Danmark et bredt udvalg af spaophold, som alle tilbyder forskellige faciliteter og behandlinger. Derfor kan du med fordel gennemgå deres hjemmeside for at få et overblik af deres behandlinger, inden du bestiller dit ophold. Alt efter hvilke helbredsmæssige fordele du forsøger at opnå via spa, er det forskelligt hvilke behandlinger, der vil være gode for dig.

Husk at der ikke en nogen garanti for, at du kommer til at opleve en forbedring på disse punkter.

Bedre søvn

Når man får massage, bliver ens muskler fuldstændigt afslappede, og dit blodtryk bliver lavere. Det kan alt sammen være med til at give dig en bedre søvn. Derudover kan ting som boblebad, duftene og måske en lille drink også virke afslappende.

Bliv gladere

I forbindelse med massage i særdeleshed, vil man opleve at man udskiller en øget mængde af hormonet serotonin. Det er et hormon, som man i høj grad udskiller ved berøring og nærvær med andre. Det vil give dig følelsen af glæde og afslappethed. Det vil hjælpe dig med at få hele kroppen til at slappe af i højere grad og dermed også øge humøret. Det er desuden noget, som man ikke kun kommer til at mærke glæden af på dagen, men også de kommende dage kan være præget af et højere serotonin niveau.

Mulig reducering af hovedpiner og muskelsmerter

Hvis du oplever hovedpine i hverdagen, er du langt fra alene. Det er faktisk et ret stort problem blandt danskere. En af grundene til det kan være spændingshovedpiner, som kommer fra dårlige arbejdsstillinger. Vælger man et spaophold, som kan tilbyde en hovedmassage eller nakke-skuldre-massage, kan man med fordel vælge denne, hvis man har et ønske om at modarbejde hovedpine. Fuld afslapning og en god omgang massage på de anspændte muskler kan virkelig gøre underværker.

Hjælper med at afstresse

Dette punkt kommer nok ikke bag på dig. Det er formentlig derfor, at du har overvejet et spaophold i første omgang. Massage er selvfølgelig en afslappende faktor, men det at være sammen med et eller andre mennesker man har kært i løbet af en hel dag med forkælelse, har virkelig også en positiv effekt på afstresning. Prøv nogle af de mange forskellige bade, salte og få så mange indtryk, som overhovedet muligt. Afslut eventuelt dagen med en god og hyggelig middag samt lidt vin i hyggeligt selskab.

Behandlingerne kan have en positiv anti-aging effekt

Når man ankommer til et spahotel, vil der typisk være mange forskellige behandlinger at vælge imellem. Når man taler anti-aging behandler, er det selvfølgelig primært i ansigtet. De virker normalt på den måde, at de giver fugt til huden og stimulere dine hudceller. Derudover kan afslapning have en anti-aging effekt i sig selv – og det gælder naturligvis hele kroppen.

Kan være en hjælpende faktor i vægttab

Selvom det lyder vildt, jamen så kan spa faktisk være en støttende faktor i et vægttab. Grunden er egentlig meget simpel. For det første er der en god varme i et spabad, hvilket gør at man forbrænder mere. Det hjælper naturligvis ikke, hvis man ikke også træner og spiser sund kost. Heldigvis er der også et fitness center på mange spahoteller, så man kan jo passende tage en times fitness, inden man går ind i spaafdelingen og bliver forkælet.

helbredet-har-godt-af-spa

Der er helt sikkert en længere effekt ved et spaophold, end blot den ene weekend eller dag man opholder sig på stedet. Såfremt man får foretaget behandlinger, får slappet af og spist noget sund og nærende kost, jamen så skal kroppen nok nyde godt af oplevelsen i længere tid, end man lige skulle tro.

magnus forfatter billede

Skrevet af Magnus Lundstrøm, ekspert i ophold

Mit navn er Magnus Lundstrøm, og jeg er forfatter på Opholdsguide.dk. Jeg er vild med at tage på ophold med min kæreste og familie, og de oplevelser og erfaringer vil jeg gerne dele med jer. Jeg ønsker dig en rigtig god tur!

Kontakt mig på [email protected]

12 gode tips til en bæredygtig ferie

guide til baeredygtig ferie

12 gode tips til en bæredygtig ferie

Det fede ved at leve i den tid vi gør, er at man har hele verden foran en. Dog kan det have konsekvenser for miljøet, og det skal vi alle tænker over, inden vi rejser. Personligt er jeg ikke forstander for, at man bare skal blive hjemme hvert år, men derfor må man godt tænke sig lidt om, når man nu er afsted. Mange mennesker har det nemlig med at ændre sit adfærdsmønster fuldstændigt, når man tager på ferie. Det er der ingen grund til. Her kommer 12 miljøvenlige ting, som du kan gøre, når du er på ferie.

anstaendig opfoersel paa hotellet

1) Husk at slukke lyset på hotelværelset

Som nævnt tidligere har man tendens til at ændre sin adfærd, når man kommer på hotel, hvad end det er i Danmark eller udlandet. Det kan måske være fordi man ved, at man har betalt, så kan man ellers fråse så meget man vil. Husk dog at tænke længere end regningen for elektriciteten og tænk på miljøet.

2) Smid forstyr ikke skiltet på døren under dit ophold

Det er en rigtig god idé at bruge forstyr ikke skiltet på døren, når man bor på hotel. Det gør nemlig at rengøringspersonalet ikke gør rent på dit værelse. Typisk bliver der gjort ekstremt meget rent på hotelværelser, også langt mere end man egentlig behøver. Sengetøjet bliver skiftet hver dag og håndklæder bliver det samme. Miljøet venligt? Nej, tænkt derfor over hvor ofte du egentlig behøver rengøring.

3) Pas på med de lange bade

Selvom det er dejligt at have muligheden for at gå i bad så længe man har lyst, bør man alligevel overveje det. Derudover er der ingen grund til at gå i karbad hver dag, det bruger langt mere vand end blot et almindeligt brusebad. Tænkt på miljøet når du tager bade, selvom du er på ferie.

4) Returner ting som kort og brochurer med information og lignende til hotellet

Der er ingen grund til at smide brochurer ud, bare fordi i har set i dem. Det er en god idé at returnere dem til hotellet, så de kan give dem videre til de næste gæster, der skal på eventyr.

shop lokalt og stoet omraadet

5) Tag en taske eller pose med, når i shopper

Det er super vigtigt, at man tager sin egen taske med. I har helt sikkert en masse ting, som i gerne vil købe, nu hvor i er ude. Det er også fint, men det mindste man kan gøre, er at opbevare tingene i alt andet end en plastikpose.

6) Køb lokalt

Dette kommer nok næppe som en overraskelse for dig, men det er godt for miljøet at handle lokalt. For det første er transport årsag til en kæmpe mængde af co2. Derudover støtter du de lokale, som dermed fortsat kan gøre andre turister glade og give dem en god oplevelse. Desuden er det en dejlig følelse at støtte et lokalområde, som har noget de brænder for.

7) Køb ikke ting fra truede dyre- og plantearter

Det er selvfølgelig altid en ekstremt dårlig idé at købe ting, som er lavet af truede arter. Det er sikkert ikke overraskende for dig, at det er forkert, men der er også en chance for, at du slet ikke får det igennem i lufthavnen – Så hvorfor overhovedet prøve.

gaa paa stierne

8) Følg sporene når i er på vandretur

Selvom det kan være fristende at gå ”off road” når man vandre, er det ofte ikke en særlig god idé. Sporene man kan følge er der nemlig af en årsag. Det kan både være for at beskytte de dyr, som lever i området, men også for at beskytte forskellige planter mod at blive trådt ned. Typisk kan man se alt fra sporet alligevel – Dem der har lavet det, vil jo gerne vise jer de ting, som er værd at se.

9) Snorkler eller dykker i? Hold fingrene for jer selv!

Hvis i snorkler eller dykker, er det altid bedst at holde fingrene for sig selv. Ser man eksempelvis på koraller ved man, at de er meget sårbare overfor berøring og udefrakommende bakterier. Ligeledes kan det være farligt for os mennesker at tage bakterier med op fra vandet.

offentlig transport er miljoevenlige rejser

10) Brug offentlig transport eller lej en cykel

Selvom man er i udlandet og bare gerne vil opleve en hel masse, kan det sagtens betale sig at gøre brug af offentlig transport eller cykling. Det fede ved at cykle er, at man kommer helt tæt på, og har tid til at observere alle de ting man kommer forbi. Derudover sparer man miljøet for en masse co2. Skal i leje en bil, kan i med fordel se efter elektriske biler, hvis det er noget, som udbydes i området.

11) Er road trip en mulighed?

Hvis i er en hel familie, der skal afsted, hvorfor så ikke tage et road trip? For det første kan det faktisk være ekstremt hyggeligt at tage af sted hele familien, og man lærer virkelig hinanden på en anden måde, når man sidder i en bil, og er tvunget til at snakke eller finde på noget at lave. Måske kommer i lidt dybere i samtalerne, end i plejer?

Rejser man alene, er det dog værd at sige, at det kan være mere miljøvenligt at tage flyet, men det afhænger naturligvis af distancen.

12) Andre transportmuligheder som er mere miljøvenlige end fly

Hvis man er alene og ikke ønsker at tage flyet af den ene eller anden grund, kan man selvfølgelig også finde andre transportmuligheder. I Europa har vi et meget godt jernbanenetværk, og derfor er det faktisk overraskende nemt at komme rundt via tog. Selvom tog i Danmark er kendt for at være lidt af en risikabel affære, vil man i andre lande kunne opleve nogle fantastisk smukke ruter, og ikke mindst en meget velfungerende infrastruktur.

Før i tiden har rejsebranchen ikke ligefrem været kendt for at gøre specielt meget for de lokale samfund rundt omkring i verden. Det er heldigvis ved at ændre sig, og det er gået op for dem, at det faktisk er de lokale, som er med til at skabe en unik oplevelse for gæsten. Derudover er der mange flyselskaber, som er gået med ind i kampen om at reducere co2. Flyrejser er belastende for miljøet, men med lidt omtanke kan du gøre dit for, at din oplevelse for livet i et andet land bliver en realitet. Samtidig med vi stadig har miljøet i tankerne.

magnus forfatter billede

Skrevet af Magnus Lundstrøm, ekspert i ophold

Mit navn er Magnus Lundstrøm, og jeg er forfatter på Opholdsguide.dk. Jeg er vild med at tage på ophold med min kæreste og familie, og de oplevelser og erfaringer vil jeg gerne dele med jer. Jeg ønsker dig en rigtig god tur!

Kontakt mig på [email protected]

Regnvejr på ferien? Sådan får du det bedste ud af det

regn paa ferien - faa tiden til at gaa

Regnvejr på ferien? Sådan får du det bedste ud af det

Det kan være ekstremt belastende, hvis ferien ikke går som den skal på grund af regnvejr. Nogle mennesker kan måske endda gå hen at føle sig stresset, og det kommer simpelthen fordi, at ferien ikke lever op til de forventninger, som man har sat sig. Heldigvis er der stadig nogle ting, som man kan lave selvom det regner. Det vigtigste er jo nu engang at få slappet så meget af som overhovedet muligt, mens man er væk. Hvad end man er på et af de mange skønne badehoteller i Danmark eller charterferie i Spanien.

Ting man kan lave

Det fede ved at vi bor i en mere eller mindre globaliseret verden er, at vi har muligheden for at gå på internettet, gå i biografen og se de nyeste film eller tage på kunstmuseum og forstå de fleste ting, da de formentlig står på engelsk. Derfor er der næsten altid noget at lave. Her kommer en liste med 7 ting, jeg anbefaler man kan lave for at få tiden til at gå på spændende måde, selvom man måske havde håbet på at kunne ligge ved stranden.

1) Tag i biografen

Når nu jeg lige har nævnt om biografen, så var den da oplagt at nævne her. Langt de fleste steder vil du nemlig kunne finde en biograf, som viser de nyeste film. Specielt storbyer kan det være en ekstremt fed oplevelse at tage i biografen, da de måske har nogle lidt vildere biografer med større lærred, bedre lyd og så videre, end man er vant til herhjemme.

2) Få massage eller en form for skønhedsbehandling

På spaophold og større hoteller i udlandet vil man helt sikkert have muligheden for den ene eller anden form for behandling. Det kan være en ekstremt afslappende måde at få tiden til at gå med, og måske vil det også få dig til at tænke på noget andet, end at du ”blot” har spildt både tid og penge på at tage eksempelvis hele vejen til Spanien for at side indenfor.

3) Tag på museum

Hvis man befinder sig i en større by, vil der helt sikkert være nogle spændende museer, som man kan besøge. Tager man eksempelvis udgangspunkt i at man er på weekendophold i København eller Nordsjælland, jamen så er der da en masse fantastiske museer, som er værd at besøge. Designmuseet, Louisiana og så videre…

tag paa museum

4) Gå shop-amok

Denne kommer nok næppe som en overraskelse for dig. Der er altid tid til at shoppe hvis det regner. Det fede ved at tage ud og shoppe er, at man også får set noget af byen. Hvis du befinder dig i en større by, er der muligvis et indendørs shoppingcenter, og ellers er det frem med paraplyen og ud og opleve de lokale markeder. Det vil du helt sikkert blive glad for, hvis du finder noget, som kan mindes dig din dejlige, men regnfulde, ferie.

5) Tag til koncert

Det er helt sikkert muligt at finde en indendørs koncert i nærområdet, specielt hvis i er så heldige at det er weekend. Kom ud og opleve de lokale musikere og få drukket noget vin eller øl og nydt hinandens selskab. Når man står der og rocker med til sangene glemmer man heldigvis det dårlige vejr.

6) Spil brætspil

Brætspil er meget in for tiden, fordi det hjælper mennesker med at komme tættere på hinanden og er en god måde at skabe en hyggelig stemning trods det dårlige vejr. Hvis i ikke har taget nogle med hjemmefra, har hotellet måske nogle, som i kan låne. Et hvert hotel må da have et spil kort! Hvis ikke må i være kreative, og finde på jeres egne lege. Prøv eksempelvis ”gæt en accent” eller ”gæt en sang”.

Det vigtigste er helt sikkert bare, at i ikke ender med at sidde og kigge ind i jeres telefoner.
Jeg håber, at i kunne bruge disse ting til noget, og så er jeg sikker på, at i nok skal få en rigtig fed ferie alligevel. Hvis du har nogle fede ting at lave på en regnvejrsdag, imens man er på ferie så smid gerne en kommentar nedenfor!

magnus forfatter billede

Skrevet af Magnus Lundstrøm, ekspert i ophold

Mit navn er Magnus Lundstrøm, og jeg er forfatter på Opholdsguide.dk. Jeg er vild med at tage på ophold med min kæreste og familie, og de oplevelser og erfaringer vil jeg gerne dele med jer. Jeg ønsker dig en rigtig god tur!

Kontakt mig på [email protected]

Vildeste afterski steder i Europa

Vild afterski i Europa

De vildeste afterski steder i Europa

Der er nok ingen tvivl om, at det er fedt at stå på ski. Det er jo derfor, at man tager på skiferie – Eller er det? Afterski er i den grad også en stor del af skiferien, og for nogle mennesker, er det måske i virkeligheden den, som tæller højest. Langt de fleste steder man kan stå på ski i Europa, vil man opleve at kunne gå til afterski. Dog er der nogle steder, som har gjort meget mere ud af det, og som nærmest har bygget en hel by af barer i det smukke sne landskab.

kongen af afterski - st anton

Østrig

Østrig er et af de mest populære steder at besøge over vinteren med henblik på at stå på ski og drikke øl. Her er både fantastiske overnatningsmuligheder, pister, kolde øl og forrygende mange glade og begejstrede mennesker. Jeg har udvalgt to steder i Østrig, som jeg synes, du skal tage et nærmere kig på.

St. Anton

St Anton er kendt for at være en af de absolut bedste steder at tage på afterski i hele verden. Hvert år ser man nærmest byen på lister, som er med til at bedømme forskellige steder. St Anton er ikke noget sted for casuals, og hvis man virkelig vil drikke igennem en hel uge, så står St. Anton klar med åbne arme. Det fede ved det her sted er, at der er en række barer, som ikke bare lukker ved 3 tiden. De har åbent hele natten, og der er næppe noget mere charmerende end at spise morgenmad på en bjergtop i Østrig efter en lang nat på afterski.

Efterhånden som folk kommer tilbage igen hvert år, er der naturligvis nogle steder, som er mere populære end andre. Her er f.eks. Krazy Kangeroo, Mooserwirt, Taps og Basecamp. Alle steder som du helt sikkert bør tjekke ud, når du nu alligevel er der.

Mayrhofen

Mayrhofen er et dejligt skiområde, som foruden at være kendt som et børnevenligt sted også er kendt for deres fremragende afterski muligheder. Her er omkring 30 barer, som alle byder velkommen til øl og glade dage. Mayrhofen er præget af ægte tyroler stemning, hvilket gør det lidt mere hyggeligt og autentisk. Desuden har Mayrhofen også et væld af andre aktiviteter, som eksempelvis opvarmet vandland, en hyggelig gade med shoppingmuligheder samt helt op til 170 kilometers pister. Kort fortælt er Mayrhofen et sikkert valg, hvis man vil have god afterski, gode faciliteter både på bjerget men også i form af hoteller.

Val Thorens byder paa fest og glade dage

Frankrig

De fleste kender sikkert afterski i Frankrig som gymnasieelever, som bliver kørt til Frankrig i busser for at feste i en hel uge. Det er til dels også sandt, men der er også mange andre fede steder at opholde sig, hvis man ikke er til den slags. For at se det på en anden måde, Frankrig har lidt for en hver smag.

Val Thorens

Val Thorens er et af de før nævnte steder, som er meget populære blandt unge mennesker. Her bliver fyldt med gymnasieelever i uge 7 og 8, og der er fest fra klokken 5 om morgenen til klokken 5 om morgenen. Det er altså noget, som står på hele tiden. Du har helt sikkert set billeder fra udendørs arealer, som er proppet med festglade mennesker og kendte DJ’s. Her kan man virkelig få nogle fantastiske oplevelser. Derudover er der også nogle fine piste, hvis man ikke kan holde ud at have hovedpine mere.

Val d’Isere

Val d’Isere ligger ikke langt fra Val Thorens, og minder egentlig i grove træk rimelig meget om det. Det handler i hvert fald om at feste igennem. Dog er Val d’Isere lidt mere kendt blandt voksne, måske fordi de blev trætte af for mange unge mennesker i Val Thorens. Prøv blandt andet end dyr champagne på en af de mange forskellige eksklusive barer, og få lov til at sidde i VIP området. Det er en dyr oplevelse, men ikke desto mindre en oplevelse for livet.

Val Thorens er mere begynder venligt hvor Val d’Isere henvender sig mere til øvede.

Val Thorens byder paa fest og glade dage

Italien

Er du til stor flot panoramaudsigt fra toppen af bjergene, lækker solskin, fantastiske lejligheder, god mad og ikke mindst god afterski? Så kunne Italien meget vel være noget for dig. Jeg har fundet de steder i Italien, som umiddelbart kommer bedst i mål, når det omhandler afterski.

Sauze d’Oulx

Efter en længere periode hvor Sauze d’Oulx måske har været defineret som en anelse slidt at se på, har de dé senere år udviklet sig ekstremt meget. Området har så at sige fået sig noget af makeover, og det har tiltrukket mange flere gæster. Det gode ved at stå på ski i Italien er, at man får alt det, som man oprindeligt tager til Italien for at få. Det er blandt andet fantastisk mad og fremragende vin. I Sauze d’Oulx ligger der over 30 restauranter, som er klar til at tage imod din bestilling. Skal du have pizza eller en af de lækre pastaretter?

Livigno

Du kender helt sikkert nogle, som har holdt deres skiferie i Livigno. En af de gode ting ved dette sted er, at det er til at betale. Dermed ikke sagt at kvaliteten på både området og faciliteterne er ringe overhovedet. Livigno byder bare på billigere mad og drikke, end man sædvanligvis er vant til på en skiferie. Stedet er nemlig toldfrit, hvilket også betyder at cocktails, drinks og shots i baren er dejligt billige. Dette leder naturligvis til, at folk går i byen og ofte bliver ganske beruset. Et rigtig godt område hvis man vil have god afterski i Europa!

schweiz paa ski er en fest for de rige

Schweiz

Schweiz er et helt fantastisk sted med ekstremt smuk natur. Dette gælder naturligvis både om sommeren, men i den grad også om vinteren. Taler vi Schweiz på ski, bliver det ofte forbundet med rige mennesker, som står på ski om dagen, og går på dyre klubber om natten. Der skal med andre ord lægges en del penge, hvis man vil være med i toppen af poppen.

Verbier

Verbier er kendt for at en glamourøs by. Det er som nævnt tidligere her alle de rige kommer og står på ski. Det betyder naturligvis også, at der er et fantastisk byliv, og der i den grad bliver kastet med champagne, hvis man er til sådan noget. Det gode ved Verbier er, at det ligger i det man kalder for De Fire Dale. Synes man derfor at Verbier er for stejlt (Her kræver det virkelig at man er øvet), så kan man besøge en af de andre dale, hvor der er plads til begyndere også. Et super fedt sted, som en hver afterski- entusiast bør prøve en gang i sit liv.

Zermatt

Zermatt er nok en af de mest unikke steder, man overhovedet kan stå på ski. Det er ikke så meget fordi pisterne er unikke, men det er byen i sig selv. Her må man ikke bygge højere bygninger end 4-etager høje for at bevare den helt fantastiske udsigt derfra. Byen ligger i en dal omringet af bjerge, hvilket virkelig giver en helt fantastisk stemning, og man kommer til at føle sig ret lille. Forestil dig så denne scene i et snelandskab, og man har nærmest den perfekte omstændighed for at få en rigtig god skiferie.

Når det kommer til afterski, er der også rigeligt at tage fat på. Her ligger der eksempelvis den meget kendte Panorama Bar, som ligger oppe på et bjerg. Her er der, som navnet sikkert fortæller, en helt fantastisk panoramaudsigt over det flotte bjerglandskab. Det fede ved det her sted er, at der er mange forskellige barer, som ligger ned langs bjerget. Der er altså rigeligt med muligheder for at svinge ind et sted og få stillet tørsten.

magnus forfatter billede

Skrevet af Magnus Lundstrøm, ekspert i ophold

Mit navn er Magnus Lundstrøm, og jeg er forfatter på Opholdsguide.dk. Jeg er vild med at tage på ophold med min kæreste og familie, og de oplevelser og erfaringer vil jeg gerne dele med jer. Jeg ønsker dig en rigtig god tur!

Kontakt mig på [email protected]

5 steder at se nordlys i Finland

5 smukke steder at se nordlyset i finland

5 af de bedste steder og se nordlys i Finland

Finland er med årene blevet et ekstremt populært sted at rejse hen for at se nordlyset. Det er i det nordlige Finland chancerne for nordlyset er størst, og mange ender med at rejse til Lapland for at opleve det smukke fænomen. Egentlig er der ikke som sådan noget sted, som er bedre end andre. Det hele handler om at være heldig, og om at være på rigtige sted. Det der er godt ved Lapland er blandt andet, at der ikke er specielt mange byer, og ingen af dem er særligt store. Derfor er ekstremt nemt at komme væk fra alt det kunstige lys, hvilket gør at nordlyset virkelig får chancen for at vise sit sande jeg.

Hvornår skal man rejse til Finland, for at have de største chancer for at se nordlyset?

Der er ingen tvivl om at vinterperioden, er det absolut bedste tidspunkt. Her har man de lange dage uden særlig meget lys, hvilket kun er godt, hvis man vil have chancen. For at sige det kort, er det fra september til marts, som er de mest populære tidspunkter at rejse afsted mod Finland for at opleve nordlyset. Vælger man september og oktober eller februar og marts, er man faktisk rigtig godt stillet. Her er der nemlig ikke særlig mange skyer på himlen, og nordlyset får rigtig lov til at komme frem og “danse” for stjernerne.


nordlys i levi

Levi

Levi er kendt for både at have en fremragende udsigt til nordlyset samt gode skisportsfaciliteter. Levi er et fjeld, som ligger i Kittilä kommune. Det gode ved stedet er, at der ikke bor specielt mange mennesker i området. Derfor kan man altså få et ganske uforstyrret blik af det smukke nordlys. Derudover er det et af de steder, hvor de rigtigt gode billeder af nordlys er blevet taget. Mangler man noget at lave i dagstimerne, er der et hav af udflugter i området samt muligheden for at stå på ski.

Rovaniemi

Rovaniemi

Rovaniemi er et fantastisk sted, og nok også det mest populære sted i Lapland, at se nordlyset. Det er nemlig hovedbyen i Lapland, hvorfor der også kommer en del mennesker hertil. Typisk vil man måske tage til Rovaniemi og overnatte, og så booke ture derfra lidt væk fra byen, for at få det bedste syn af nordlyset uden alt det kunstige lys. Heldigvis kan man bo relativt billigt i Rovaniemi selv i højsæson, men det kræver dog, at man booker i god tid. Det tager cirka 3 timer at flyve til Rovaniemi.

En anden lille sjov ting ved byen er, at det er Julemandens officielle hjemby, og derfor har byen også meget andet at byde på end nordlyset. Hvis man eksempelvis vælger at besøge stedet henover jul, vil man helt sikkert få sig en oplevelse for livet i den hyggelige finske by.

oplev også rensdyr i ivalo

Ivalo

Ivalo er en den by i Europa, som har den nordligste lufthavn. Derfor er stedet også for mange en “gateway” til livet i norden. Ivalo er en relativt lille by, men som de mange andre byer i Finland, er der massere at lave. Vælger man at besøge Ivalo kan man blandt andet se frem til et hav af vandreture, snescooter ture samt nogle fantastiske steder at se nordlyset. Aurora Village er helt sikkert et sted, som kan anbefales. Her bor man i små hytter ude i naturen, hvor der kun er et begrænset antal pladser. Derfor er det en god idé at booke i god tid, og helst inden det bliver højsæson.

Der er nok ingen tvivl om at Ivalo kan byde på en af de mest unikke oplevelser man overhovedet kan få med nordlyset i Finland.


Inari og Nellim nordlys

Inari

Inari er et stort område i det nordlige Finland. Her kan man naturligvis også opleve nordlyset i fineste forstand. Inari byder på et hav af forskellige hoteloplevelser. Eksempelvis kan man opleve klassiske hoteller med vaske ægte finske traditioner. Derudover kan man opleve at bo i hytter med glastag, man kan altså ligge i sin seng og se direkte op på nordlyset. Det er et helt fantastisk sted, og der er ikke rigtigt nogle større byer, så man er altså i et med den skønne natur samt langt væk fra en masse kunstigt lys der kan ødelægge oplevelsen.

Nellim

Nellim ligger i den østlige del af Inari, og er et af de steder, som jeg nævnte før. Her bliver der nemlig lagt vægt på finske traditioner. Oplev eksempelvis at blive transporteret af rensdyr eller at fiske igennem isen. Derudover er det også muligt at få ture på snescootere, og man kan virkelig komme langt væk fra alting, hvis det er det, man ønsker. Omkring byen er der massere af søer, både store og små. Derfor er det også oplagt for folk, der godt kan lide at fiske, at tage til Nellim. Det er en skøn aktivitet, man kan give sig til i løbet af dagen, indtil nordlyset kommer frem.

magnus forfatter billede

Skrevet af Magnus Lundstrøm, ekspert i ophold

Mit navn er Magnus Lundstrøm, og jeg er forfatter på Opholdsguide.dk. Jeg er vild med at tage på ophold med min kæreste og familie, og de oplevelser og erfaringer vil jeg gerne dele med jer. Jeg ønsker dig en rigtig god tur!

Kontakt mig på [email protected]

De bedste steder at se nordlys i Norge

De bedste steder at se nordlys i Norge

De bedste steder at se nordlys i Norge

Er man til fantastiske naturoplevelser, så kommer man nok næppe uden om nordlys. Der er muligheder for at opleve nordlys i en del lande, men et af de mest populære steder er Norge. Her er der nemlig en fantastisk kultur omkring nordlyset, og det er noget man værner om. Det er klart bedst at opleve nordlyset med en klar himmel i baggrunden, så lyset kan “danse” med de mange stjerner på de helt fantastiske stjernebilleder, man ser i Nordnorge. Her er der ikke meget lys til at forstyrre synet og fjerne fokus fra de uendeligt mange stjerner og flotte grønne lys i forgrunden.

Hvornår er det bedste tidspunkt at se nordlys i Norge?

Det er meget vigtigt, at det er mørkt, når man beslutter sig at tage en tur til Norge for at se nordlyset. Derfor er det også fra oktober til marts, der er højsæson. Her er der nemlig flest timer med mørke, og det øger dine chancer markant for at få et glimt af det smukke naturfænomen. Husk altid at sætte tid af til at tage afsted flere aftener/nætter, da der desværre aldrig er garanti for nordlys.


nordlys i tromsoe

Tromsø

Tromsø er den største by i Nordnorge, og det er et af de absolut mest populære steder at se Nordlys i Norge. Det gode ved Tromsø er, at det er en større by, hvilket også giver flere aktiviteter om dagen samt bedre overnatningsmuligheder og tilkomstmuligheder. Derudover er der et hav af forskellige ture kun med formål at give dig den mest fantastiske oplevelse med at se nordlyset.

Prøv eksempelvis nogle af de ture, hvor man bliver taget lidt væk fra byen med henblik på at give en mere uforstyrret nattehimmel.

Tromsø har desuden lufthavn, hvilket også gør det til et oplagt sted at tage en bil videre fra, hvis man gerne vil ud til lidt mere uforstyrret natur. Nogle af de næste steder på denne liste, er nemt at tilgå hvis man eksempelvis lejer en bil fra Tromsø.

Lofoten

Lofoten

Lofoten også kendt som Lofoten Islands, er et helt fantastisk sted. En øgruppe beliggende i en klassisk norsk fjord som man kender det. Omkring fjorden er der en masse bjerge, som er med til at gøre nordlys oplevelsen endnu mere autentisk. Det gode ved fjorden er blandt andet at nordlyset på stille dage vil afspejle i fjorden og gå op i en højere enhed. Bestemt et godt sted, hvis du er på udkig efter nogle flotte billeder til din portfolie, instagram eller bare socialemedier generelt.

Lyngen fjord

Lyngen Fjord

Vil du have nogle af de bedste chancer for nordlys i Norge, så er det nok Lyngen Fjord, du skal besøge. Dette er nemlig et af de absolut mest tørre steder i Norge, hvilket giver større chancer for en klar himmel. Som nævnt tidligere er der nogle steder, som er mere oplagt at se nordlyset end Tromsø, men som primært tilgåes fra netop den lufthavn. Lyngen Fjord er en af stederne, og vælger man et længere ophold i Tromsø, er det i den grad en god idé at tage et par dage ved Lyngen Fjord. Igen for at få så store chancer som overhovedet muligt for at opleve nordlyset.

Derudover er det da værd at nævne, at nogle af de absolut bedste billeder af nordlyset er taget ved Lyngen Fjord. Grunden til dette er ret simpel, med den klare himmel og den spejlende fjord, kan man nemlig få nogle helt fantastiske billeder.


Reine

Reine

Reine er en lille fiskeby, hvor der er rigtig gode chancer for nordlys. Stedet er ikke specielt kendt blandt turister, og er heller ikke det nemmeste at tilgå. Til gengæld er der god mulighed for at komme helt tæt på de lokale. Derudover er der gode muligheder for overnatning, prøv eksempelvis Elissen Rorbuer, hvor man kan opleve det smukke nordlys fra sin lille fiskerhytte helt ned til vandet. Tidligere gæster på netop det hotel har været ekstremt tilfredse med beliggenheden.


svalbard

Svalbard

Svalbard er en gruppe af øer i det nordlige Norge. Man kommer faktisk nærmest ikke tættere på nordpolen end Svalbard, og derfor findes der også isbjørne på øerne. Faktisk er det dét mest populære sted at se isbjørne i Europa, hvilket jo er en skøn måde at få dagen til at gå, inden man skal ud om aftenen og se nordlyset. Grundet det at det ligger så langt væk fra alt, kan man i den grad opleve nordlyset helt uforstyrret. Det hører sig dog med, at Svalbard er et af de dyrere steder at rejse, og man skal også gerne sætte 14 dage af, hvis man vælger en tur til Svalbard.

Som bonus info kan jeg fortælle at der findes en masse smukke naturparker i området, som man blandt andet kan opleve på snescooter. Hele området er lige omkring 62.000 kvardratkilometer, så der er massere at se!


senja

Senja

Hvis du synes der er lidt for meget lys i Tromsø, kan du passende besøge Senja Island. Stedet ligger nemlig kun et par timers kørsel fra Tromsø. Her er der ikke særlig mange mennesker, og det betyder også, at der er rigeligt mørkt til at se nordlyset danse på himlen. På trods af at Senja tidligere ikke har fået megen opmærksomhed for deres fantastiske natur og mulighed for at se nordlyset, så er det dog tiltagende i popularitet – Og med god grund. Som du sikkert allerede kan forestille dig, når du ser billedet ovenfor, er her fantastisk smukt. I området er der mange fjorde med bjerge i baggrunden, og netop derfor er stedet også meget populært for professionelle fotografer, der skal dokumentere nordlyset i Norge.

magnus forfatter billede

Skrevet af Magnus Lundstrøm, ekspert i ophold

Mit navn er Magnus Lundstrøm, og jeg er forfatter på Opholdsguide.dk. Jeg er vild med at tage på ophold med min kæreste og familie, og de oplevelser og erfaringer vil jeg gerne dele med jer. Jeg ønsker dig en rigtig god tur!

Kontakt mig på [email protected]

Vores oplevelse af Marienlyst Strandhotel

Marienlyst Strandhotel

Vores oplevelse på Marienlyst Strandhotel

I dette indlæg kan du læse om vores oplevelse på Marienlyst Strandhotel.På Nordre Strandvej 2A ligger det smukke Marienlyst Strandhotel og tilhørende Casino. Hotellet har hele 165 værelser og suiter, hvor en stor del af dem har havudsigt og balkon.  Hotellet ligger ganske tæt på Helsingør centrum,  Kronborg slot samt lystbådehavnen. Allerede fra man parkerer bilen, kan man mærke, at der er fokus på kvalitet. Hotellets omgivelser ser flotte og velholdte ud. Når man træder ind på hotellet, bliver man mødt af dets venlige personale, som hjælper dig smertefrit igennem indcheckingen, og som fortæller dig alt, hvad der er værd at vide. Læs vores anmeldelse af vores besøg her.

Vurdering af værelserne

Du får udleveret dine nøglekort, hvorefter du går ned på værelset og lægger dine ting. Værelset er som man forventer. Jeg havde fornøjelsen af at have havudsigt, og jeg ville ikke have været foruden. Et flot værelse med stribet tapet, 2 fine lænestole og en stor og blød seng. Derudover var der strygejern, føntørre, kaffe og te, TV og en fremragende havudsigt med den svenske by Helsingborg i horisonten.

Alt i alt ganske tilfreds med værelserne. Det eneste man måske kunnet have ønske var en anelse mere plads, men er man fornuftig i sin pakning af ting, kan man snildt klare sig på de hyggelige men små værelser.

Spaoplevelsen på Marienlyst Strandhotel

marienlyst strandhotel anmeldelse

Der er ingen tvivl om, at spaoplevelsen på Marienlyst Strandhotel er det, som man kommer for at opleve – og med god grund. Strandhotellet byder nemlig på en spaoplevelse i særklasse. Deres spafaciliteter spænder vidt, og man har muligheden for at vælge fra alt mellem en ganske almindelig pool til udendørs infinity pool (både kold og varm), samt baderum med damprum, salte og ganske almindelige jacuzzier. En anden ting jeg bed mærke i var muligheden for at tage fodbad med lækre salte, som virkelig gjorde ens fødder bløde. Derudover er der mulighed for sauna med udsigt over den smukke strand og mulighed for at tilgå stranden med henblik på en dukkert for at blive kølet ned.

Alt i alt er der intet at sætte en finger på, når det kommer til Marienlyst strandhotels spafaciliteter. Man kan mærke, at de har kælet for detaljerne. Det gælder alt ligefra shampooen og balsamen i deres omklædningsrum til de forskellige salte i deres badeområder. Derudover formår de at blande spa og wellness med naturen og stranden på en perfekt måde. Deres infinity pools og saunaklubber er en perfekt måde at opleve naturen fra luksus og idyl.

Maden på Strandhotellet

Maden på Strandhotellet er intet mindre end fremragende. Deres aftenretter er helt forrygende, og med en 3-retters menu er man sikker på at komme mæt i seng. Der kød er helt særdeles fremragende, og specielt deres forret jeg fik med rejer, var lige mig. Der er en god stemning i Salonen, som kan huse en stor del af hotellets gæster. Morgenmaden på Marienlyst Strandhotel var ligeledes lækker. Sund og nærende kost som også byder på en masse ting til den søde tand, hvis det er det, man har lyst til. Derudover er der kaffemaskiner, som kan brygge de specialiteter, man måtte have lyst til. Deres æg og bacon sad lige i skabet, og det er faktisk en af de bedste morgenmadsbuffeter, jeg har oplevet i meget lang tid.

Alt i alt super tilfreds med maden. Vi oplevede dog, at der var nogle gæster, som de ikke havde plads til i restauranten, hvilken umiddelbart virker meget utilfredsstillende. Man vil i de fleste tilfælde forvente som gæst, at der er plads til en restauranten. Heldigvis var maden inkluderet i det gavekort, som vi indløste, før vi checkede ind, og derfor havde de reserveret et bord til os.

Endelig bedømmelse af Marienlyst Strandhotel

Alt i alt en fremragende oplevelse på Marienlyst Strandhotel. En god ting ved hotellet er helt klart dets placering, da det ligger super godt og beliggenheden lægger i den grad op til et afslappende ophold. Deres personale og service niveau ligger rigtig højt, og man kan mærke deres medarbejdere lægger en stor energi i at få en til at føle sig hjemme. Generelt set er Marienlyst Strandhotel anbefalelsesværdigt både som en tur med kæresten, veninden, dine forældre eller hele familien.

Kunne du tænke dig at booke et ophold på Marienlyst Strandhotel? Så kan du blandt andet booke via Hotels.com.

Reserver / Læs mere

magnus forfatter billede

Skrevet af Magnus Lundstrøm, ekspert i ophold

Mit navn er Magnus Lundstrøm, og jeg er forfatter på Opholdsguide.dk. Jeg er vild med at tage på ophold med min kæreste og familie, og de oplevelser og erfaringer vil jeg gerne dele med jer. Jeg ønsker dig en rigtig god tur!

Kontakt mig på [email protected]