Magnus

6 min. læsning

Vildeste afterski i Europa

Der er nok ingen tvivl om, at det er fedt at stå på ski. Det er jo derfor, at man tager på skiferie – Eller er det? Afterski er i den grad også en stor del af skiferien, og for nogle mennesker, er det måske i virkeligheden den, som tæller højest. Langt de fleste steder man kan stå på ski i Europa, vil man opleve at kunne gå til afterski. Dog er der nogle steder, som har gjort meget mere ud af det, og som nærmest har bygget en hel by af barer i det smukke sne landskab.

Østrig

Østrig er et af de mest populære steder at besøge over vinteren med henblik på at stå på ski og drikke øl. Her er både fantastiske overnatningsmuligheder, pister, kolde øl og forrygende mange glade og begejstrede mennesker. Jeg har udvalgt to steder i Østrig, som jeg synes, du skal tage et nærmere kig på.

St. Anton

St Anton er kendt for at være en af de absolut bedste steder at tage på afterski i hele verden. Hvert år ser man nærmest byen på lister, som er med til at bedømme forskellige steder. St Anton er ikke noget sted for casuals, og hvis man virkelig vil drikke igennem en hel uge, så står St. Anton klar med åbne arme. Det fede ved det her sted er, at der er en række barer, som ikke bare lukker ved 3 tiden. De har åbent hele natten, og der er næppe noget mere charmerende end at spise morgenmad på en bjergtop i Østrig efter en lang nat på afterski.

Efterhånden som folk kommer tilbage igen hvert år, er der naturligvis nogle steder, som er mere populære end andre. Her er f.eks. Krazy Kangeroo, Mooserwirt, Taps og Basecamp. Alle steder som du helt sikkert bør tjekke ud, når du nu alligevel er der.

Mayrhofen

Mayrhofen er et dejligt skiområde, som foruden at være kendt som et børnevenligt sted også er kendt for deres fremragende afterski muligheder. Her er omkring 30 barer, som alle byder velkommen til øl og glade dage. Mayrhofen er præget af ægte tyroler stemning, hvilket gør det lidt mere hyggeligt og autentisk. Desuden har Mayrhofen også et væld af andre aktiviteter, som eksempelvis opvarmet vandland, en hyggelig gade med shoppingmuligheder samt helt op til 170 kilometers pister. Kort fortælt er Mayrhofen et sikkert valg, hvis man vil have god afterski, gode faciliteter både på bjerget men også i form af hoteller.

afterski i frankrig

Frankrig

De fleste kender sikkert afterski i Frankrig som gymnasieelever, som bliver kørt til Frankrig i busser for at feste i en hel uge. Det er til dels også sandt, men der er også mange andre fede steder at opholde sig, hvis man ikke er til den slags. For at se det på en anden måde, Frankrig har lidt for en hver smag.

Val Thorens

Val Thorens er et af de før nævnte steder, som er meget populære blandt unge mennesker. Her bliver fyldt med gymnasieelever i uge 7 og 8, og der er fest fra klokken 5 om morgenen til klokken 5 om morgenen. Det er altså noget, som står på hele tiden. Du har helt sikkert set billeder fra udendørs arealer, som er proppet med festglade mennesker og kendte DJ’s. Her kan man virkelig få nogle fantastiske oplevelser. Derudover er der også nogle fine piste, hvis man ikke kan holde ud at have hovedpine mere.

Val d’Isere

Val d’Isere ligger ikke langt fra Val Thorens, og minder egentlig i grove træk rimelig meget om det. Det handler i hvert fald om at feste igennem. Dog er Val d’Isere lidt mere kendt blandt voksne, måske fordi de blev trætte af for mange unge mennesker i Val Thorens. Prøv blandt andet end dyr champagne på en af de mange forskellige eksklusive barer, og få lov til at sidde i VIP området. Det er en dyr oplevelse, men ikke desto mindre en oplevelse for livet.

Val Thorens er mere begynder venligt hvor Val d’Isere henvender sig mere til øvede.

afterski i italien

Italien

Er du til stor flot panoramaudsigt fra toppen af bjergene, lækker solskin, fantastiske lejligheder, god mad og ikke mindst god afterski? Så kunne Italien meget vel være noget for dig. Jeg har fundet de steder i Italien, som umiddelbart kommer bedst i mål, når det omhandler afterski.

Sauze d’Oulx

Efter en længere periode hvor Sauze d’Oulx måske har været defineret som en anelse slidt at se på, har de dé senere år udviklet sig ekstremt meget. Området har så at sige fået sig noget af makeover, og det har tiltrukket mange flere gæster. Det gode ved at stå på ski i Italien er, at man får alt det, som man oprindeligt tager til Italien for at få. Det er blandt andet fantastisk mad og fremragende vin. I Sauze d’Oulx ligger der over 30 restauranter, som er klar til at tage imod din bestilling. Skal du have pizza eller en af de lækre pastaretter?

Livigno

Du kender helt sikkert nogle, som har holdt deres skiferie i Livigno. En af de gode ting ved dette sted er, at det er til at betale. Dermed ikke sagt at kvaliteten på både området og faciliteterne er ringe overhovedet. Livigno byder bare på billigere mad og drikke, end man sædvanligvis er vant til på en skiferie. Stedet er nemlig toldfrit, hvilket også betyder at cocktails, drinks og shots i baren er dejligt billige. Dette leder naturligvis til, at folk går i byen og ofte bliver ganske beruset. Et rigtig godt område hvis man vil have god afterski i Europa!

afterski i schweiz

Schweiz

Schweiz er et helt fantastisk sted med ekstremt smuk natur. Dette gælder naturligvis både om sommeren, men i den grad også om vinteren. Taler vi Schweiz på ski, bliver det ofte forbundet med rige mennesker, som står på ski om dagen, og går på dyre klubber om natten. Der skal med andre ord lægges en del penge, hvis man vil være med i toppen af poppen.

Verbier

Verbier er kendt for at en glamourøs by. Det er som nævnt tidligere her alle de rige kommer og står på ski. Det betyder naturligvis også, at der er et fantastisk byliv, og der i den grad bliver kastet med champagne, hvis man er til sådan noget. Det gode ved Verbier er, at det ligger i det man kalder for De Fire Dale. Synes man derfor at Verbier er for stejlt (Her kræver det virkelig at man er øvet), så kan man besøge en af de andre dale, hvor der er plads til begyndere også. Et super fedt sted, som en hver afterski- entusiast bør prøve en gang i sit liv.

Zermatt

Zermatt er nok en af de mest unikke steder, man overhovedet kan stå på ski. Det er ikke så meget fordi pisterne er unikke, men det er byen i sig selv. Her må man ikke bygge højere bygninger end 4-etager høje for at bevare den helt fantastiske udsigt derfra. Byen ligger i en dal omringet af bjerge, hvilket virkelig giver en helt fantastisk stemning, og man kommer til at føle sig ret lille. Forestil dig så denne scene i et snelandskab, og man har nærmest den perfekte omstændighed for at få en rigtig god skiferie.

Når det kommer til afterski, er der også rigeligt at tage fat på. Her ligger der eksempelvis den meget kendte Panorama Bar, som ligger oppe på et bjerg. Her er der, som navnet sikkert fortæller, en helt fantastisk panoramaudsigt over det flotte bjerglandskab. Det fede ved det her sted er, at der er mange forskellige barer, som ligger ned langs bjerget. Der er altså rigeligt med muligheder for at svinge ind et sted og få stillet tørsten.