Josefine
4 min. læsning
Helbredsmæssige fordele ved spa
Det er nok næppe nogen hemmelighed, at kroppen har enormt godt af en tur på et spaophold. Det gælder både for ens sind og krop. Sindet kan få lov til at stresse fuldstændig af i rolige omgivelser, mens kroppen kan få glæde af forskellige behandlinger og massager. Det kan hjælpe med at eliminere toksiner, som har opbygget sig i kroppen over længere tid.
Heldigvis har Danmark et bredt udvalg af spaophold, som alle tilbyder forskellige faciliteter og behandlinger. Derfor kan du med fordel gennemgå deres hjemmeside for at få et overblik af deres behandlinger, inden du bestiller dit ophold. Alt efter hvilke helbredsmæssige fordele du forsøger at opnå via spa, er det forskelligt hvilke behandlinger, der vil være gode for dig.
Husk at der ikke en nogen garanti for, at du kommer til at opleve en forbedring på disse punkter.
Bedre søvn
Når man får massage, bliver ens muskler fuldstændigt afslappede, og dit blodtryk bliver lavere. Det kan alt sammen være med til at give dig en bedre søvn. Derudover kan ting som boblebad, duftene og måske en lille drink også virke afslappende.
Bliv gladere
I forbindelse med massage i særdeleshed, vil man opleve at man udskiller en øget mængde af hormonet serotonin. Det er et hormon, som man i høj grad udskiller ved berøring og nærvær med andre. Det vil give dig følelsen af glæde og afslappethed. Det vil hjælpe dig med at få hele kroppen til at slappe af i højere grad og dermed også øge humøret. Det er desuden noget, som man ikke kun kommer til at mærke glæden af på dagen, men også de kommende dage kan være præget af et højere serotonin niveau.
Mulig reducering af hovedpiner og muskelsmerter
Hvis du oplever hovedpine i hverdagen, er du langt fra alene. Det er faktisk et ret stort problem blandt danskere. En af grundene til det kan være spændingshovedpiner, som kommer fra dårlige arbejdsstillinger. Vælger man et spaophold, som kan tilbyde en hovedmassage eller nakke-skuldre-massage, kan man med fordel vælge denne, hvis man har et ønske om at modarbejde hovedpine. Fuld afslapning og en god omgang massage på de anspændte muskler kan virkelig gøre underværker.
Hjælper med at afstresse
Dette punkt kommer nok ikke bag på dig. Det er formentlig derfor, at du har overvejet et spaophold i første omgang. Massage er selvfølgelig en afslappende faktor, men det at være sammen med et eller andre mennesker man har kært i løbet af en hel dag med forkælelse, har virkelig også en positiv effekt på afstresning. Prøv nogle af de mange forskellige bade, salte og få så mange indtryk, som overhovedet muligt. Afslut eventuelt dagen med en god og hyggelig middag samt lidt vin i hyggeligt selskab.
Behandlingerne kan have en positiv anti-aging effekt
Når man ankommer til et spahotel, vil der typisk være mange forskellige behandlinger at vælge imellem. Når man taler anti-aging behandler, er det selvfølgelig primært i ansigtet. De virker normalt på den måde, at de giver fugt til huden og stimulere dine hudceller. Derudover kan afslapning have en anti-aging effekt i sig selv – og det gælder naturligvis hele kroppen.
Kan være en hjælpende faktor i vægttab
Selvom det lyder vildt, jamen så kan spa faktisk være en støttende faktor i et vægttab. Grunden er egentlig meget simpel. For det første er der en god varme i et spabad, hvilket gør at man forbrænder mere. Det hjælper naturligvis ikke, hvis man ikke også træner og spiser sund kost. Heldigvis er der også et fitness center på mange spahoteller, så man kan jo passende tage en times fitness, inden man går ind i spaafdelingen og bliver forkælet.
Der er helt sikkert en længere effekt ved et spaophold, end blot den ene weekend eller dag man opholder sig på stedet. Såfremt man får foretaget behandlinger, får slappet af og spist noget sund og nærende kost, jamen så skal kroppen nok nyde godt af oplevelsen i længere tid, end man lige skulle tro.